Generalforsamling 2023

Velkommen til medlemsmøde og
generalforsamling i Odense Journalistforening
søndag den 29. januar 2023 kl. 10.00
i Lokalristeriet, Haubergsvej 1A, Odense C

Jens Ringsmose

Rektor Jens Ringsmose

Så er vi igen klar til at holde generalforsamling, og vi håber at se rigtigt mange medlemmer.

Vi indleder mødet med et oplæg af rektor Jens Ringsmose, Syddansk Universitet, der taler om den brydningstid, som SDU og forskerverdenen befinder sig i lige nu. 

Husk at ansøge om ét af årets legater – se nedenfor.

Foreningen er vært ved lidt at spise og drikke i de lækre lokaler hos Lokalristeriet i Thrigefirkanten (se kort), inden vi tager fat på generalforsamlingen og dagsordenen, der er som følger: 

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning.

3. Kassererens regnskab og beretning.

4. Indkomne forslag.

5. Fastlæggelse af kontingent og feriehusleje. Bestyrelsen foreslår uændret kontingent og husleje i Blækhuset. 

6. Valg af formand. Jens Bertelsen genopstiller.

7. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer. Jesper Beenfeldt Nielsen og Hanne Frette genopstiller. Eva Kristina Mikkelsen og Jens Wermuth Andresen genopstiller ikke. Bestyrelsen foreslår Jakob Risbro og Camilla Ahlmann-Petersen som nye medlemmer af bestyrelsen.  

8. Valg af to suppleanter. Bestyrelsen foreslår Ida Marie Kristensen og Henrik Anderson.

9. Valg af to revisorer. Bestyrelsen foreslår Tore Bønke Jeppesen og Mogens Kruse. 

10. Valg af to revisorsuppleanter. Bestyrelsen foreslår Knud Raasthøj og Per Roholt. 

11. Eventuelt.

12. Udlodning af 2 rejselegater á 2.000 kroner.

13. Udlodning af 2 x 1 friuge i Blækhuset på Thurø.

Forslag til generalforsamlingen skal ifølge §8 i vedtægterne være indsendt til bestyrelsen senest fem dage før generalforsamlingen, hvilket i år vil sige

tirsdag, den 24. januar 2023 kl. 10.

Det samme tidspunkt gælder for ansøgningerne, der måtte være til rejselegaterne. Forslag samt ansøgning om legat sendes til formand Jens Bertelsen på e-mail: jenbe@jfmedier.dk (skriv gerne “Legat” i emnefeltet).

Hvis du ikke sender en ansøgning, må du gerne give besked, hvis du deltager i generalforsamlingen – af hensyn til bespisningen. Skriv blot til Jens Bertelsen. 

Alle medlemmer af Odense Journalistforening kan ansøge om et legat på 2.000 kroner til en udenlandsrejse, og vi trækker lod blandt de indkomne ansøgere på generalforsamlingen. For at deltage skal man have været medlem af OJ i mindst et år, og man skal være til stede på generalforsamlingen. Sidste års legatmodtagere kan ikke komme i betragtning. Får man et rejselegat, kan man ikke samtidig deltage i lodtrækningen om friuger i Blækhuset.

Med venlig hilsen
Jens Bertelsen
formand