Hvordan bliver medierne relevante igen? Spørg Per Westergård over en frokost i OJ

Mens masser af traditionelle medier er presset, skiller nogle sig ud med idéer, der sparker nyt liv i relevansen ude hos borgerne.

Per Westergård, tidligere chefredaktør på Fyens Stiftstidende, har sammen med mediesociologen og journalisten Søren Schultz Jørgensen besøgt talrige redaktører, iværksættere og udviklingsfolk, der har det til fælles, at de har tænkt deres medier anderledes og fået succes med det. 

Sammen har de to forfattere skrevet bogen “Den journalistiske forbindelse” med undertitlen “Sådan genopfinder nyhedsmediet sin relation til borgerne – og sin relevans for demokratiet”.

Mød Per Westergård til efterårets første møde i Odense Journalistforening, hvor han fortæller om bogen og dens budskaber, der bør interessere enhver journalist og redaktør.

Det sker ved et frokostmøde

mandag den 27. august 2018 kl. 12-13.30
på Olivia Brasserie, Vintapperstræde 37 i Odense

Mødet er kun for OJ’s medlemmer, og foreningen er vært ved en frokost med sandwich, øl/vand og kaffe. 

Tilmelding senest 24. august kl. 12 til Hanne Frette, hda@fynskemedier.dk 

Venlig hilsen
Bestyrelsen